Sommerkurser og Naturretreats
ET SELVKÆRLIGT PUSTERUM MIDT I SKOVEN MED
BEVÆGELSE, SANSELIGHED OG NÆRVÆR
Skal du med ?
Giv dig selv et kærligt pusterum fra hverdagens stress og jag på et inspirerende, smukt og nærende naturretreat. Et kursus for kroppen, sanserne og sjælen - med masser af natur, frihed og ro samt skønne og afstressende øvelser.
Der vil både være øvelser i vores smukke uderum, hvor vi gennem yin yoga arbejder med en række dybe og beroligende kropsøvelser under teltdugen. Øvelser der skaber fleksibilitet, fokus og frihed - alle kan være med.
Samtidig vil du også få nogle fantastiske naturoplevelser, under bøgeskovens dybgrønne løvtag og i lyset fra havet, under sanselige og groundende naturterapeutiske sessioner. I løbet af kurset arbejder vi også med enkle naturritualer og du har mulighed for at opleve naturens stemning, stilhed, dufte og lyde under en række inspirerende øvelser.
Glæd dig! Det bliver både berigende, befriende og super skønt.
Se datoer og programmer lige herunder
Datoer og program...
Forvent dig dette...
NATUR OG SANSELIGHED
Oplev naturens beroligende og helende kraft på både din krop, dit sind og din sjæl. Du lærer om alt det vores krop, sanser og sind egentlig er skabt til - du mærker naturen og dig selv igen.
BEVÆGELSE OG NÆRVÆR
Gennem afspændingsøvelser, yoga og rolig bevægelse forankres du dybt i din krop. Du bliver nærværende og kommer tilstede i nuet og mærker fordybelse, ro og frihed i kroppen.
STILHED OG NYDELSE
I skovens stilhed oplever du, at dit sind falder til ro og at der er plads til både hvile og nydelse. Gennem meditationer, naturceremonier og skønne måltider næres din krop og din sjæl igen.
INSPIRATION OG SAMVÆR
I samvær med en skøn lille flok, af andre søde deltagere, vil du blive inspireret til at leve et liv i bedre kontakt med dig selv og naturen. Du vil opleve og blive præsenteret for en række skønne øvelser og elementer, du nemt kan indføre og bruge i dit eget liv.
Program...
FREDAG
14.30 Ankomst og velkomst
15.00 Introduktion til dagene
15.30 Yoga og afspænding
17.30 Pause og aftensmåltid
18.30 Natursession
20.00 På gensyn i morgen
LØRDAG
09.30 Ankomst
10.00 Yoga og afspænding
12.00 Frokost og pause
14.00 Natursession
18.00 Aftensmåltid
19.00 Aftensession med stilhed og sanselighed
21.00 På gensyn
SØNDAG
09.30 Morgen yoga
10.00 Stillevandring og bålceremoni i skoven
12.00 Frokost og afrunding
13.00 Tak for denne gang
Praktisk...
DATOER
Pinse Retreat: Lørdag d. 7/6 - Mandag d. 9/6 2025
Sommerkursus: Fredag d. 8/8 - Søndag d. 10/8 2025
OM STEDET
Kurset afholdes nær de smukke bøgeskove ved Gråsten med base og udgangspunkt fra adressen: Egedam 2, 6300 Gråsten. Vi tager også en tur til havet lidt herfra, under en af natursessionerne.
FORPLEJNING
Du kan glæde dig til skønne vegetariske måltider og snacks, smukt serveret og tilberedt med kærlighed samt vand og thé i løbet af dagen. Høst fra egen have og hegn, lokale råvarer og økologi er vores fokus.
MEDBRING
Der vil være yogamåtter og andet nødvendigt grej til dagene klar til dig når du ankommer. Du medbringer blot et tæppe til afspændings-øvelser, tøj efter vejret og et åbent sind.
KURSUSPRIS
3 dages kursus med bevægelse, sanselighed, forkælelse og naturterapi inkl. forplejning og inspirerende undervisning (max 8 deltager):
Pris: : 2395 kr.
OBS: Overnatning er ikke inkluderet i kursusprisen, men se længere nede for gode fifs.
HelleTychsen Bojsen
Underviser og grundlægger af Fri Natur.
Krops- og Naturterapeut samt naturvejleder med speciale i menneskets forbindelse til naturen, nervesystemet og evolutionspsykologi.
Som krops- og naturterapeut hjælper jeg dig ikke bare til at udvise mere egenomsorg og giver dig redskaber til at tackle nogle af de udfordringer, du må møde i livet.
Jeg gør også dit kursus, dit forløb og din rejse til et frirum.
Et trygt og tillidsfuldt sted, hvor du både får forklaret og erfaret, hvordan du gennem bevægelse, sanselighed, øvelser og oplevelser i naturen, kan øge din livskvalitet, din fysiske og psykiske balance og dit velvære. Så du som deltager både bliver kærligt guidet, forkælet og får redskaber med dig, så du kan nå højere, længere og dybere i dit liv.
Jeg glæder mig til at se dig...
Det siger mine deltagere...
Indkvartering
Her er et par gode bud på dejlige steder du kan overnatte, hvis ikke du vil hjem under egen dyne i løbet af kurset...